Betydning af ordet “Ultimativ”

Ordet ultimativ refererer til noget, der er endegyldigt, urokkeligt eller uforhandlingsbart. Det kan beskrive en beslutning, handling eller udtalelse, der signalerer, at der ikke er mere plads til diskussion eller forhandling. Et ultimativt krav er et krav, der ikke kan ændres eller opgives.

Eksempler på brug

• Jeg tog den ultimative beslutning om at skifte karriere.
• Han præsenterede en ultimativ løsning på problemet.
• Hendes ultimative mål var at blive en succesfuld iværksætter.
• Vi må handle på en ultimativ måde for at redde miljøet.
• Det var hans ultimative drøm at rejse jorden rundt.
• De nåede en ultimativ aftale om fordelingen af ressourcerne.
• Ultimative udfordringer kræver ultimative løsninger.
• Jeg satte mig et ultimativt deadline for at færdiggøre projektet.
• Det var den ultimative test af deres venskab.
• At leve sit ultimative liv kræver mod og beslutsomhed.
• De blev præsenteret for en ultimativ ultimatum.
• Han blev belønnet med den ultimative hæder for sit bidrag.
• Ultimative valg kan have ultimative konsekvenser.
• Ultimative beslutninger kræver modige handlinger.
• Han stillede et ultimatums ultimative spørgsmål.
• Jeg fik en ultimativ følelse af tilfredshed efter min præstation.
• De stod over for en ultimativ udfordring, som de skulle overvinde.
• At finde sin ultimative passion kan være en livsændrende oplevelse.
• Vi diskuterede muligheden for en ultimative løsning på konflikten.
• Ultimative drømme kan blive til virkelighed med hårdt arbejde og dedikation.

Synonymer

• Endegyldig: Noget, der er definitivt eller uigenkaldeligt fastsat.
• Afgørende: Noget, der er afgørende eller afgørende.
• Definitiv: Noget, der er bestemt eller fastsat uden nogen tvivl.
• Uigenkaldelig: Noget, der ikke kan ændres eller tilbagekaldes.

Antonymer

• Indirekte: Ikke endelig eller afgørende
• Midlertidig: Ikke permanent eller slutgiltig
• Forhandlingsvenlig: Villig til at indgå i dialog og kompromiser

Etymologi

Ordet ultimativ stammer fra det latinske ord ultimatus, som betyder sidste eller yderste. På dansk bruges ultimativ typisk til at beskrive noget, der er endeligt eller definitivt. Det kan for eksempel referere til en ultimatum, som er et sidste og ufravigeligt krav.

resurser • manguster • demagogi • slev • tak • linselus • hybridkrig • machiavellist •