Betydning af ordet “Stilke”

Ordet stilke refererer til den lange, tynde del af en plante, der forbinder blomster, blade eller frugt til plantens hovedstamme eller stængel. Stilken giver støtte og transporterer vand og næringsstoffer til de forskellige dele af planten.

Eksempler på brug

• Blomsten havde lange grønne stilke.
• Han plukkede bærrene fra stilken.
• Stilkene på roserne var tornede.
• Han klippede stilken af blomsterne.
• Stilkene på sellerien var tykke.
• Bladene sad fast på stilken.
• Stilkene på rabarberne var røde.
• De lange stilke på asparges var sarte.
• Stilkene på græsset var våde af dug.
• Blomsten hang smukt på sin stilk.
• Stilkene fra blomsterne var stadig friske.
• Han bandt et bånd omkring stilken på buketten.
• Stilkene på planterne blev beskåret.
• Han sled og trak i stilken for at få den op.
• Stilkene på træerne bøjede sig i vinden.
• Hun snoede stilken på en bold.
• Blomsterne hang tungt på stilken.
• Stilkene på græskarret var lange og snoede.
• Stilkene på gulerødderne blev skyllet rene.
• Bladene dækkede stilken og beskyttede den.

Synonymer

• Rod: Den del af en plante, der stikker ned i jorden og optager vand og næringsstoffer
• Stængel: Den del af planten, der bærer blade og blomster
• Skaft: Den del af planten, der forbinder roden med bladene eller blomsterne
• Grene: Mindre stilke, der udspringer fra hovedstilken

Antonymer

• Bølge: En bølge er en bølgende eller bølget bevægelse, ofte i vand.
• Fast: Noget der er solidt og ikke bevæger sig let.
• Kurve: En form der bøjer eller drejer sig i en sløjfe.

Etymologi

Ordet stilke stammer fra oldnordisk stilkr, som refererer til den del af en plante, der forbinder bladet med stænglen. Stilkr har rødder i det gammelhøjtyske ord stal, hvilket betyder stængel eller søjle. Således refererer ordet stilke stadig til den del af en plante, der bærer bladene.

svigerdatter • slikket • grubler • diakon • anglaise • tillad • anstandsdame •