Betydning af ordet “Diskant”

Diskant refererer typisk til den højeste del af musikalsk toneområde, hvor tonerne er lyse og skarpe. Diskant bruges også ofte i forbindelse med højttalere og lydudstyr til at beskrive den øverste del af frekvensområdet.

Eksempler på brug

• Den høje diskant i musikken kan være skarp for ørerne.
• Det er vigtigt at justere diskanten på stereoanlægget.
• Violinisterne spiller med en smuk diskant i orkestret.
• Den sprøde diskant i stemmen gav koret en helt speciel klang.
• Det er vigtigt at balancere bassen og diskanten for en god lydoplevelse.
• En klar diskant i højttalerne kan give en fyldig lyd.
• Det er vigtigt at have styr på diskanten i musikproduktionen.
• Han elsker den skarpe diskant i saxofonen.
• En velafbalanceret diskant er nøglen til en god lydoplevelse.
• De justerede diskanten på guitarforstærkeren for at opnå den rette lyd.
• Den kraftige diskant i trompeten skar igennem lydbilledet.
• Elsker du den klare diskant i et klaver?
• Det er vigtigt at teste diskanten på højttalerne inden koncerten.
• En god equalizer kan justere diskanten efter behov.
• Den skingre diskant i fløjten fik publikum til at holde vejret.
• Musikteknikeren justerede diskanten på mixerpulten.
• Den høje diskant på cymbalerne gav nummeret energi.
• Det kan være svært at balancere diskanten i en optagelse.
• Den rene diskant i stemmen fik publikum til at juble.
• At finde den rette balance mellem diskant og bas er afgørende for lydkvaliteten.

Synonymer

• Førstesopran: Den højeste stemme i en vokalgruppe eller kor
• Trehøjsopran: En stemme eller instrument, der spiller i den højeste register
• Soprano: Den højeste stemmegruppe inden for sopraner
• Overstemme: En stemme, der ligger over de andre i en vokalgruppe

Antonymer

• Bas: Den dybeste del af en lydrekke, som er under diskanten og står for de lave frekvenser.
• Mellemtone: En del af lydspektret mellem bas og diskant, der indeholder de mellemhøje frekvenser.
• Alt: Den laveste kvindelige stemmegruppe, der ligger under diskanten.

Etymologi

Ordet diskant stammer fra italiensk discanto, som kommer fra det latinske ord dis- (betyder fra hinanden) og cantus (betyder sang). På dansk bruges diskant typisk om den højeste tone i en melodi eller om den højeste stemme i et kor eller en instrumentgruppe.

cerebral • egoisme • cerebral • dir. • villa • troende • endelig • nationalitet • bagdel •