Betydning af ordet “Dekadence”

Dekadence er en betegnelse for et kulturelt fænomen, der kendetegnes ved moralsk forfald, overdreven luksus og overflod samt manglende værdier og mådehold. Ordet refererer til en tilstand af forfald eller nedgang, ofte forbundet med overfladiskhed og tab af dybere mening eller formål. Dekadence kan også beskrive en tendens til dekadent adfærd eller livsstil, der anses for at være destruktiv eller skadelig for samfundet eller individet selv.

Eksempler på brug

  • Dekadence er et begreb, der ofte bliver brugt til at beskrive forfald eller moralsk forfald.
  • Nogle mennesker mener, at samfundet bevæger sig mod dekadence.
  • Kulturen i Romerriget oplevede en periode med stor dekadence.
  • Den moderne kunstscenens dekadence er blevet diskuteret meget.
  • Det siges, at overdreven materialisme kan føre til dekadence.
  • Dekadencen i samfundet kan ses på flere forskellige områder.
  • De unge bliver ofte beskyldt for at omfavne dekadente værdier.
  • Dekadence kan defineres som en kulturel tilstand af forfald.
  • Vi skal være opmærksomme på tegnene på dekadence i vores samfund.
  • De konservative har længe advaret mod dekadence og moralforfald.
  • Dekadence i kunsten kan være et udtryk for samfundets tilstand.
  • Vi skal modarbejde dekadente tendenser for at bevare vores kultur.
  • Nogle filosoffer mener, at dekadence er uundgåeligt i enhver civilisation.
  • Den økonomiske krise har ført til en vis grad af dekadence i samfundet.
  • Samfundet skal stå sammen for at bekæmpe dekadencen.
  • Dekadencen i litteraturen afspejler ofte samfundets indre konflikter.
  • Vi skal undersøge årsagerne til den stigende dekadence i vores kultur.
  • Dekadence kan være en naturlig del af samfundets udvikling.
  • Politikerne bør adressere problemer med dekadence i deres politiske dagsorden.
  • Vi kan ikke ignorere tegnene på dekadence i vores samfund.

Synonymer

  • Tilstand af nedgang eller forringelse, ofte i kulturel eller moralsk henseende
  • Nedbrydning eller forringelse af noget
  • Tilstand af ødelæggelse eller forfald
  • Processen hvor noget desintegreres eller nedbrydes
  • Tab af raffinement eller kvalitet, ofte forbundet med dekadence

Antonymer

  • Opblomstring: Perioden med vækst og fremgang, hvor ting blomstrer op.
  • Simpelhed: Tilstand af at være enkel, ukompliceret og fri for overdådighed.
  • Askese: En tilstand af streng selvbeherskelse og enkelhed, ofte forbundet med afholdenhed fra nydelse.

Etymologi

Ordet dekadence stammer fra det franske ord décadence, som igen kommer fra det latinske ord decadentia. Betydningen af ordet er nedgang, forfald eller forringelse. I moderne dansk bruges udtrykket ofte til at beskrive kulturel eller moralsk forfald.

zentour de chambrelagerskemakongruensrealproaktivdispositionekskl.