Betydning af ordet “Brag”

Ordet brag refererer til en form for pral eller udtalelser, der fremhæver ens egne evner, resultater eller egenskaber på en selvfed eller selvglad måde. Det kan også betyde at prale eller vise sig frem på en overdreven eller selvtilfreds måde.

Eksempler på brug

  • Hun kunne høre braget, da lynet slog ned.
  • Der lød et højt brag, da glasset faldt på gulvet.
  • Braget af kanonen kunne høres over hele byen.
  • Der var et voldsomt brag, da bommen faldt.
  • Braget af fyrværkeriet fyldte himlen med lys.
  • Det voldsomme brag vækkede alle naboerne.
  • Braget af musikken fik folk til at danse.
  • Med et brag vandt han prisen for bedste skuespiller.
  • Braget af motoren fik alle til at dreje hoveder.
  • Da døren smækkede med et brag, indså han sin fejl.
  • Braget af haglen mod vinduet var øredøvende.
  • Med et brag sprang ballonen, og luften susede ud.
  • Bilen skred ud af vejen med et kraftigt brag.
  • Braget af tordenen fyldte himlen med lys.
  • Da bålet blev tændt, lød et højt brag fra brændet.
  • Braget af motorcyklen kunne høres langt væk.
  • Der lød et braskende brag fra loftet, da taget faldt ned.
  • Braget af løbet fik publikum til at juble.
  • Braget af bølgerne mod klipperne var beroligende at lytte til.
  • Da festfyrværkeriet fyrede af, fyldte braget himlen.

Synonymer

  • Smæld: Et højt og skarpt lyd, typisk forårsaget af en pludselig eksplosion eller kollision.
  • Knald: Et højt lyd, ofte brugt til at beskrive en pludselig og kraftig lyd.
  • Bum: En kraftig og dyb lyd, som kan forekomme som følge af en eksplosion eller stød.
  • Knald: En pludselig lyd, der kan være skarp eller kraftig.

Antonymer

  • Stilhed: Mangel på støj eller lyd
  • Besked: Diskret eller afdæmpet
  • Tilbageholdenhed: Mangel på overfladiskhed eller pomp

Etymologi

Ordet brag stammer oprindeligt fra det oldnordiske ord bragr, som betyder stolthed eller prægtighed. Senere har betydningen udviklet sig til at referere til noget imponerende eller pralende.

gibenetiskforgrenekavajlinkskeletonsenmodernismedemagogi